Bodil Steen

Bodil Steen (døbt Bodil Jørri Jensen) var datter af fiskegrosserer Knud Vilhelm Jensen og hustru Carla Ovidia Beck (f. 1893). (Efternavnet Steen havde hun fra sin stedfader). Hun startede sin karriere ved at deltage i et kunstnerforum for unge talenter i National Scala og hvor hun havde job som stepdanserinde. Hun debuterede som 16-årig i årets Helsingør-revy som danserinde og blev derfra hentet til Apollo Teatret, hvor hun blev elev. Hun fik dog sit store gennembrud som revyskuespillerinde hos Knud Pheiffer i hans Fiffer-revy "Striber på Strøget" i 1947, hvor hun sang "Den er så sød, når den først kommer frem, den lille blå elefant med snabel". I 1948 sang hun på Marienlyst "Barnetro" og "Jeg ved ikke hvodden". I 1949 optrådte hun på ABC-Teatret, hvor hun i Lommer-revyen "Festfyrværkeri" hentede en stor succes med nummeret "To nye tænder". Hun kom i 1950 til Cirkusrevyen, hvor hun bl.a. havde solonummeret "Sikken et Ho'de". Hun medvirkede i Soyas "Bryllupsnat med pistolskydning" på Hornbæk Teatret. Og i 1951 kom hun til Helsingør Revyen, hvor hun blev primadonna og medvirkede i flere sæsoner. Siden 1951 var hun især knyttet til Aage Stentofts teatre, henholdsvis Apollo Teatret og Det ny Scala, hvor hun bl.a. spillede rollen som Dahpne i "Legetøjskarusellen og priorinden i "Frk. Nitouche". Teaterinstruktøren Erling Schroeder gav hende i 1952 en rolle på Riddersalen i "Vivian venter sig". Bodil Steen havde desuden rolle i "Tobias og englen" og var på turné med forestillingen "Robinsom Crazy", hvor hun havde visen "Kallemand".. I 1967 udgav hun bogen "Mine 10 "ægtemænd" og mig. Hun blev allerede gift første gang den 10. april 1941 i Jesuskirken i København med prokurist Knud Børge Andersen (f. 21-10-1916), der var søn af skotøjsfabrikant, grosserer Georg Andersen. Ægteskabet varede 8 måneder. Efter skilsmisse samme år blev hun den 14. december 1942 gift på Frederiksberg Rådhus med grosserer Jørgen Vilhelm Hoppe (f. 07-09-1915), men blev skilt efter 2½ års ægteskab. Derefter blev hun gift med grosserer og trælasthandler Erik Otto Schack Hærskjold, men blev skilt efter ca. 8 måneder i april 1945. I godt og vel 2 år levede hun papirløst sammen med revyforfatteren Knud Pheiffer. I et par år levede hun sammen med teaterdirektør Stig Lommer og dernæst et par år sammen med skuespilleren Preben Mahrt. Hun blev gift i en lille forstad til Paris med redaktør på Ekstrabladet Sven Borre inden hun giftede sig den 26.august 1953 i Tikøb Kirke med balletinstruktøren Hans Brenaa. Hendes største lykke var sønnen Bo, som hun fik sammen med regissøren Ole Bram. Han blev hendes et og alt, ligesom hendes sidste mand, den 11 år yngre blikkenslager Nico var en stor opmuntring